min blog

Her kommer min blog til at være. Den kommer til at handle om restaurering af træbåde generelt, hvordan man starter og får succes med restaureringen, uden at det knækker en.


Alt for mange går helt i stå, med bristede drømme og dumme fejl kunne være ungået, hvis man bare vidste bedre. Så her kommer -

"ZEN og kunsten ved at restaurere en træbåd".


Jeg kommer også ind på nogle af mine andre interesser. Blandt andet mekaniske ure og linolie maling, indimellem krydret med en madopskrift og enkelte fifs.

Rorpinden

5. august 2020

Jeg har lavet en ny rorpind til min båd. Den gamle var slidt og havde et grimt hul til en rorpindsforlænger som ikke findes mere. Den har fået linolie og ikke lak, så har man et godt greb.


En rorpind skal være lavet af ask, andre træsorter kan også være gode, men ask er det traditionelle valg og den træsort man har givet den ædle opgave at styre båden. For uden en rorpind kommer man ingen vegne, for rorpinden er den som har den største opgave på båden, at overføre skippers vilje til båden. Et scepter som regerer over båden og føre den frem ud på eventyr.


Valget af træsort er derfor ikke ligegyldigt og ask har alle de egenskaber der er nødvendige. I Villy E. Risør “Træhåndbogen”, som er biblen hvad angår alverdens træsorter, står der “Tungtkløvelig, hård, god brud- og bøjningsstyrke, sej, elastisk og høj slagbrudstyrke”. Altså en træsort som er helt uovertruffen til opgaven som rorpind.


Ask er fætter til Eg og de er begge ringporet. Ask bruges til hammer- og kosteskæfter, åre og svøb. Det kan dampes og bliver meget bøjeligt. 

I min læretid på Åland byggede vi en båd som havde krumvoksede spanter (huggede spanter) og to svøb imellem. En byggemetode man brugte meget for at spare på krumtømmeret. Vi taler klinkbyggede både her.



Tilbage til rorpinden, som man skal huske at have en reserve af i sin båd. De kan knække i så fald er man prisgivet, det har jeg prøvet. 

Jeg sejlede i min jolle og var kommet til Rønne, da jeg lige skal rette mig lidt op efter en anstrengende sejllads, hvortil rorpinden knækker. Båden tager en 180 og bummer. Heldigvis er jeg i havn og jeg får vrikket mig hjem ved at holde på rorhovedet. Tænk hvis det var sket på havet!

Mange nye både lader ikke rorpinden skifte så let, ofte er de boltet til beslaget helt tosset. Før i tiden var de bare stukket ind i roret og kunne skiftes hurtigt og forøvrigt også stuves af vejen, så der kunne arbejdes ombord når man lå i havn. Man havde også for vane at tage rorpinden med hjem, så kunne båden ikke stjæles, en slags nøgle eller startspærre om man vil.

Rorpinden på min båd kan skiftes hurtigt, den sidder kun med en enkelt skrue, lige som det skal være.


Giv rorpinden den opmærksomhed den fortjener, jeg har set alt for ofte at en knækket rorpind har medført haveri. 

     

Raffaello Bartolini · Sydhavnsvej 5, 3700 Rønne Bornholm · Tel.: 27 12 82 27 · Email: raffaello@bartolini.dk

Copyright 2020